Her kan du få en oversigt over hvad gruppen skal lave i løbet af året, så du kan sætte kryds i kalenderen!
Den gældende årsplan finder du som fil i menuen til højre.
Ulf Jarl Gruppe
Årsplan
Herunder beskrives Ulf Jarl gruppes traditioner. De kan dog også være under forandring, så her er en skitse af, hvilke traditioner, der er i et Ulf Jarl år for spejderne og deres familie:
- Midt i august: Første møde efter sommerferien
- Start september: Oprykningsdag - fællesmøde
- Her skifter spejderne 'gren' dvs. aldersgruppe hvis de er blevet gamle nok til det. Vi siger godt farvel til dem, der skifter og tager godt imod de nye i hver gren.
- Sidste weekend i november: Juletur for alle spejderne.
- Start december: Juleafslutning - fællesmøde
- Forår: Grupperådsmøde
- Grupperådsmøde er gruppens generalforsamling. Vi hører om året der er gået, året der kommer og meget mere.
- Slut april: Skt. Georgs møde - fællesmøde
- Skt. Georg og dragen er et sagn, som er brugt til inspiration for spejdere i hele verden siden begyndelsen. Vi holder møde og lærer om sagnet, aflægger spejderløftet og modtager årsstjerner (et mærke, der markerer hvor mange år man har været spejder).
- Slut maj: Gruppeweekend - Oak City
- Gruppeweekend er fælles for alle spejdere, forældre, søskende. Vi tager på weekendtur som slutter med Oak City Rally, som er verdens største sæbekasseløb.
- Slut juni: Sommerafslutning - fællesmøde
- Vi siger god sommer, og spejdere samt deres forældre får en masse information om sommerlejr
- Sommerferie: Sommerlejr
- De fleste spejdere har en uges sommerlejr i sommerferien.
- Derudover: Kirkebladet
- Gruppen uddeler 3 gange om året Kirkebladet for Brøndbyvester Kirke, hvilket er en god indtjening for gruppen. Det er en fælles indsats af alle forældre og spejdere, som uddeler kirkebladet. Det foregår som regel til normal mødetid.
Der vil altid blive meldt ud, om et arrangement kun er for spejdere, også forældre + søskende eller for alle interesserede.