I sommeren 2022 afholdes Spejdernes Lejr for tredje gang – og selvfølgelig deltager Ulf Jarl! Så skynd dig at sætte kryds i kalenderen:
den 23.- 31. juli 2022
Mikroerne deltager fra søndag eftermiddag til tirsdag aften (24.-26. juli). Mikrober deltager ikke.
Spejdernes Lejr er Nordens største
spejderlejr med 40.000 deltagere og endnu flere gæster. Denne gang bliver
lejren afholdt i vores baghave, Hedeland Naturpark, så vi har alle muligheder
for at gøre det til den sjoveste og fedeste lejr.
Hvad koster det?
Det er på nuværende tidspunkt meget svært at
komme med en endelig pris, men vi regner med, at det bliver omkring 1.500 kr. pr. spejder
inkl. alle udgifter. En endelig pris bliver meldt ud når vi har en ide om, hvor
mange vi skal med. Mikroerne, som kun deltager med to overnatninger, får en
lavere deltagerpris.
Store lejre, som Spejdernes Lejr, er dyre at afholde,
selvom alle arbejder gratis for at få det hele
til at fungere. Til gengæld får vi nogle helt andre oplevelser og aktiviteter,
end vi får på vores gruppesommerlejre.
Hvordan tilmelder vi os?
Spejdere og ledere skal forhåndstilmelde sig inden den 23. november 2021.
Tilmelding sker på Ulf Jarls hjemmeside: https://www.ulfjarl.dk/begivenhed/spejdernes-lejr-forhaandstilmelding. Ved tilmelding skal alle indbetale et depositum på 500 kr. Derudover er der en række informationer på spejderne, vi skal bruge.
Forhåndstilmeldingen er ikke bindende, men skal bruges som en indikation til os og Spejdernes Lejr til beregning af endelig pris og størrelsen på vores tildelte lejrplads. Det er derfor vigtigt at blive forhåndstilmeldt, så vi ikke ender med en for lille lejrplads. Hvis du mod forventning skifter mening inden den fulde pris skal betales, bliver de 500 kr. refunderet.
Den endelige og bindende tilmelding og betaling vil ske
omkring marts måned 2022.
Har du spørgsmål om lejren, så spørg din leder. Ellers er du velkommen til at kontakte mig på mail: SuneRNielsen@hotmail.com
Spejderhilsner
Sune